Diébédo Francis Kéré, arkitekt

Arkitekten Diébédo Francis Kéré fra Burkina Faso har designet en skole i sin hjemby Gando. Byggeriet indbragte ham den niende  “the Aga Khan award for architecture“.

Jeg ved ikke meget om arkitektur, men jeg nyder når jeg ser arkitektur, der virker gennemtænkt. For mig er god arkitektur noget, der forener æstetik, komfort og brugbarhed. Kérés skole i Gando er smuk i sig selv og passer godt ind i landskabet.

Bygningen er, på traditionel lokal vis, bygget af ler. Det er ellers et materiale, som mange i Burkina Faso erstatter med beton, hvis de har råd til det. Det har den simple årsag, at leret går i opløsning når det regner. Det problem omgår Kéré med øverste tagkonstruktion, der er lavet af metal. Den fanger nedbøren og leder den væk fra lerkonstruktionen, der på den måde kan holde i væsentligt længere tid.

Billedet er fra Aga Khan Award for Architecture

Fundet på …My heart’s in Accra

Skriv en kommentar