Category Archives: Uncategorized

Flyttedag

For at gøre tingene lidt mere simple – i mit hoved i hvert fald – har jeg flyttet “Ind i Afrika” fra domænenavnet lauritsbaadholdt.wordpress.com til indiafrika.wordpress.com – altså ind i afrika i stedet for laurits baad holdt.

Bortset fra det er der ikke ændret noget på bloggen.

Reklamer

Skaterpark i Kampala

I bydelen Kitintale i Ugandas hovedstad Kampala ligger der en skaterpark. Den er bygget i efteråret 2006 af medlemmerne af Uganda Skateboard Union med håndkraft. Forløberen var en enkelt rampe, der blev bygget i vinteren 2005.

Til at begynde med rådede medlemmerne kun over to skateboards, som de havde fået af et stormagasin i byen. Sikkerhedsudstyr manglede de også.

De eksperimenterede med at bygge deres egne boards og lave sikkerhedsudstyr af blade, som de bandt om knæene og albuerne.

Senere har foreningen fået donationer fra skaterlegenden Tony Hawks fond og Christian Skaters (ja, sådan nogle findes der altså), så nu har medlemmerne en del flere boards og andet udstyr at gøre godt med.

Uganda Skateboard Unions websted er der blandt andet billeder fra byggeriet og livet på og omkring skaterparken. Der er også en weblog, hvor man kan følge med i foreningens og medlemmernes aktiviteter.

I skrivende stund er det seneste nyt, at en af parkens ramper, half pipe’en, er gået i stykker og for at få midler til at genopbygge den søger foreningen støtte fra offentligheden.

Alle billederne er fra Uganda Skateboard Unions websted.

Den schweiziske fotograf Yann Gross har lavet en billedserie af skaterne og skaterparken.

Fundet via AFRICA.VISUAL_MEDIA

Der er ikke meget ubrugt land i Afrika

Jeg har tidligere skrevet om det sydkoreanske firma Daewoos forsøg på at leje en stort landbrugsområde i Madagaskar. Nu har FNs organisation for fødevarer og landbrug, FAO, udgivet en rapport om fænomenet. Altså om konsekvenserne af store opkøb af landbrugsjord i afrkanske lande. Interessant læsning.

Man kan blandt andet læse at:

Although large-scale land claims remain a small proportion of suitable land in any one country, contrary to widespread perceptions there is very little “empty” land as most remaining suitable land is already under use or claim, often by local people.

Læs mere på U-landsnyt.dk

Tidligere om sagen fra Madagaskar:

20. november 2008: Sydkoreansk firma lejer landbrugsland i Madagaskar

17. februar 2009: Deawoo tøver i Madagaskar

20. marts 2009: Deawoo-aftale droppet i Madagaskar

Vindmøllepark på vej i Etiopien

Det etiopiske elektricitetsselskab Ethiopian Electric Power Corporation underskrev i efteråret 2008 en kontrakt på opførelsen af en vindmøllepark med det franske selskab Vergnet. Parken skal producere 120 Megawatt og den skal efter planen står klar i 2011.

Vindmølleparken i Etiopien vil angiveligt være det første større vindenergiprojekt på det afrikanske kontinent.

Etiopiens nuværende elektricitetsproduktion stammer i høj grad fra vandkraftværker på Awashfloden. Denne produktion er naturligvis følsom overfor tørke, som er et problem Etiopien har kæmpet med i mange år. Ved at satse på flere forskellige energikilder vil landet kunne opnå en mere stabil elproduktion.

Fundet via Timbuktu Chronicles

Vergnet

Ethiopian Electric Power Corporation

Værdiløse Zimbabwe-dollars i politisk reklamekampagne

trillion2

Avisen The Zimbabwean køre her i foråret 2009 er reklamekampagne for sig selv og mod Robert Mugabe hans parti og ZANU-PF. The Trillion Dollar Campaign kalder de den, med henvisning til zimbabweanske pengesedler med er værdi af 100 trillioner dollars. På grund af hyperinflationen i landet er disse sedler intet værd.  Avisen bliver lavet uden for Zimbabwes grænser for at omgå de meget strenge presselove, som Mugabes regering har indført.

100trillion

(Billedet er fra Matt Chanceys blog)

Reklamekampagnen kører i Sydafrika og plakaterne og løbesedlerne er alle trykt på rigtigt (og værdiløse) zimbaweanske dollarsedler. En af kampagnens mål er at få sydafrikanere og sydafrikanske firmaer til at abonnere på avisen for at kunne sælge den billigere i Zimbabwe. Importerede aviser er nemlig blevet pålagt en afgift på 55% i Zimbabwe.

Læs mere om kampagnen og The Zimbabwean her.

The Zimbabweans Flickr!-billeder.

Fundet via Wooster Collective.

Fotoudstilling om livet i Johannesborg

Sideløbende med den tidligere nævnte udstilling af prins Henriks samling af afrikansk kunst har Gl. Holtegaard en udstilling om livet i den sydafrikanske storby Johannesborg. På udstillingens websted kan man blandt andet læse:

Johannesburg er mulighedernes by. Hvert år strømmer immigranter i hundrede tusindvis fra hele Afrika til byen i håb om en bedre fremtid. Og Johannesburgs scene for ny kunst, musik og teater er på få år blevet en af verdens mest eksperimenterende og nytænkende. Men Johannesburg er også kontrasternes by. Få steder i verden er forskellen mellem rig og fattig større. Mens sydafrikanerne tidligere orienterede sig efter farve og kulturel egenart, er det nu i højere grad de økonomiske skel, der kendetegner folk og drager byens usynlige grænser.

prospekt Johannesburg præsenterer 18 kunstnere, der alle bor og arbejder i Johannesburg. Deres værker tager udgangspunkt i byen, dens rum og mennesker. Hver af kunstnerne har bidraget med ét enkelt fotografi, der i koncentreret form reflekterer livet i storbyen. Billederne har format af postkort og bliver vist på udstillingen som lysbilledshow og som postkort, der kan sendes fra Gl Holtegaard.

Udstillingen kan ses frem til den 26. juli 2009.

Prins Henriks samling af afrikansk kunst udstilles

Vores overhoveds mand, prins Henrik, har en større samling af afrikansk kunst. I anledning af hans 75-års fødselsdag bliver samlingen udstillet på Gl. Holtegaard indtil den 26. juli, skriver U-landsnyt.dk.

Prins Henrik har siden han var ganske ung været passioneret samler af afrikansk kunst og besluttet at lade offentligheden få indblik i sin samling, der til hverdag opbevares i regentparrets private bolig på Fredensborg Slot.

“Til Guder, Ånder og Aner – Kunst fra Afrika i HKH Prinsgemalens private samling” præsenterer godt 180 personligt udvalgte masker og skulpturer. En del af kunstgenstandene er erhvervet på regentparrets mange rejser, mens andre stammer fra private samlinger.

Læs hele artiklen her