Category Archives: Diskurs

Fodbold som branding

Da Angola fik tildelt det nyligt overståede afrikanske mesterskab i fodbold – Cup of African Nations 2010 – var det nok planen, at de mange fodboldkampe og den glade stemning omkring kampene skulle give Angolas brand et skub i den positive retning.

Så da holdet fra Togo blev overfaldet og derefter rejste hjem uden at spille sine kampe, gav det naturligvis en del dårlig omtale. Og mon ikke om dårlig omtale i denne sammenhæng faktisk er værre end ingen omtale?

Der gik ikke lang tid efter overfaldet, før nogle begyndte at spørge, om det nu var sikkert nok at holde verdensmesterskabet i fodbold i Sydafrika til sommer. Logikken synes at være den, at når et deltagende hold i en fodboldturnering kunne blive overfald ét sted på det afrikanske kontinent, så må det også kunne ske andre steder. Fra andre sider blev det dog hurtigt påpeget, at Angola og Sydafrika er to meget forskellige lande. Sydafrika har godt nok en meget høj grad af kriminalitet men det kan ikke sammenlignes med Angola, der er hårdt mærket af årtiers borgerkrig.

Ifølge en artikel på BBC online var overfaldet på det togolesiske hold ikke det eneste problem. Dårlige hoteller og kaotisk trafik var nogle af de emner, som de udenlandske gæster talte meget om, skriver BBC.

I artiklen beklager en rejsearrangør sig over landets rigide og bureaukratiske visumregler og det høje prisniveau. Ifølge artiklen kan et hotelværelse i Luanda nemt koste 600 amerikanske dollars for en enkelt overnatning. Det høje prisniveau hænger sammen med at Luanda er en olieby, hvor der er folk og firmaer, der er rede til at betale priserne. Turister med almindelige budgetter holder sig derimod tilbage og derfor var der også mange ledige tilskuerpladser til de fleste af kampene i turneringen.

Tiden må vise hvad Angola fik ud af værtsskabet. Umiddelbart ser det ikke så godt ud – sikkerheden er mangelfuld og turisterne blev væk.

Jeg vil tillade mig at konkludere, at Angola var for tidligt ude med et værtsskab for en international sportsbegivenhed. Skulle Cup of African Nations 2010 havde hjulpet på landets brand, så skulle arrangementet og hele infrastrukturen omkring det have fungeret bedre.

Det nytter ikke meget at forsøge en branding-kampagne, hvis det man vil brande ikke duer. Det gælder både for produkter og for lande.

Den afrikanske middelklasse under lup

Middelklassen er ikke det, der springer i øjnene i de fleste afrikanske lande. Størstedelen af befolkningerne er fattige, en del er ekstremt fattige og enkelte er meget rige. Men der er altså også en spirende middelklasse.

Classes Moyennes en Afrique/Middle Classes in Africa er et nytænkende projekt, der undersøger middelklasserne i en række afrikanske lande.

Ideen er at kombinere fotojournalistik og akademisk arbejde. Den franske fotojournalist Joan Bardeletti, der er idémanden til projektet, har siden 2008 rejst rundt i Afrika for at skildre middelklasserne i blandt andet Kenya, Elfenbenskysten og Mozambique.

Samtidig er en række akademikere fra de tre lande og Frankrig i færd med at undersøge fænomenet “afrikansk middelklasse”.

Indtil videre kan man se billeder fra Kenya og Elfenbenskysten.

Fundet via Scarlett Lion

Re-branding med billeder

Africa Knows er titlen på et projekt, der forsøger at re-brande Afrika ved hjælp af billeder. Det bliver udtrykt således:

Our Purpose: To tell a different story about Africa. The Re-branding of Africa.

The story everyone knows and yet no one knows. Africa Knows is about the challenges, triumphs, dreams and nightmares of being an African in a 21st century city that is straddling several revolutions at the same time – the technological revolution, the agricultural revolution, a democratic resurgence and a post-colonial identity crisis complicated by old ethnic tensions.

Billederne viser steder, begivenheder og folk i almindelige situationer og kan opfattes som en hyldest til både det smukke og unikke og det helt almindelige hverdagsliv.

Udsnit af forsiden på Africa Knows

Bag projektet står Sheila Ochugboju og Joshua Wanyama. De er begyndt med billeder fra Kenya med har planer om at brede sig ud til resten af Afrika med tiden.

Fundet via Scarlett Lion

Er Afrika lig med lidende børn?

Et blogindlæg på Africa Rising – “Images of Africa” – problematiserer brugen af billeder i vestlige organisationers kampagner for hjælp til Afrika. Det hedder blandt andet:

When I say the word “Africa” what do you picture? Chances are you see in your mind the image of a young, dark child, shirtless and with a swollen belly, with big eyes looking up at you in need. In some cases, you might even see flies crawling on the child’s face. This is an image that is used time and again to portray Africa in appeals made by nonprofit organizations.

[…]

When a Western charity makes an appeal for funds with the photo of a seemingly helpless African child, the Western donor is cast in the role of the strong, generous, and righteous person helping the lowly and needy. Strength, generosity, and righteousness are all good things, but I fear that an unrighteous pattern has developed. The West and Africa have become type-cast into strong and weak, resourceful and helpless, giver and receiver, parent and child.

Det er ikke noget nyt at problematisere denne billedbrug, men dette indlæg gør det på en kort og præcis måde.

Læs hele indlægget her.

Fundet via Africa Unchained.

Bushpunk

Jeg er netop faldet over begrebet bushpunk, som er nyt for mig.

En hurtig forklaring: Bushpunk er sat sammen af bush og punk. I denne sammenhæng er det den afrikansk bush, der er tale om – bøhlandet om man vil. Punk har rødder tilbage til cyberpunk, der er en retning indenfor science fiction. Cyberpunk kredser om en fremtid, hvor menneske og maskine er smeltet sammen i større grad end i dag og hvor gør-det-selv-folk fusker med at øge denne sammensmeltning. William Gibsons Neuromancer er et af hovedværkerne i denne genre.

Bushpunk er i modsætning til cyberpunk ikke fiktion. Det går ud på, at gør-det-selv-folk – muligvis fra bushen – bygger maskiner og apparater af forhåndenværende dimser og skrot. William Kamkwamba, som jeg tidligere har omtalt, der byggede en vindmølle af skrot i sin landsby i Malawi, da han var 14 er et eksempel på bushpunk-bevægelsen, hvis man kan tale om en sådan.

Begrebet optræder i en artikel i The Guardian om det da netop afholdte Maker Faire Africa i Accra, Ghana.

Han skriver blandt andet:

The Maker Faire in Ghana helped combine the African and American visions of gadgetry. Conference organisers hoped to answer the question: what happens when you put the drivers of ingenious concepts from across the African continent together and add resources to the mix? The answer is instead of steampunk technology, you get bushpunk low-fi tech.

Læs hele artiklen.

Fundet  via Bombastic Elements og Timbuktu Chronicles

Billeder af Nairobi

Jeg har tidligere vist billeder og linket til billedarkiver med billeder fra forskellige steder i Afrika (her, her og her). Flere af dem er fra kolonitiden eller før. Fælles for dem er, at fotograferne alle er europæiske eller amerikanske. 24 Nairobi er et websted, der viser nye billeder af Nairobi fotograferet af fotografer fra både Kenya og andre lande i og uden for Afrika. Under “About” kan man læse følgende:

The 24 Nairobi project is intended as a showcase of a modern African city through the eyes of its own photographers. A lot of times cities in Africa are viewed through the narrow lenses and stories of missionaries, career war photographers and aid workers.

24 Nairobi brings together local, regional and international creative professionals to evolve powerful and realistic images and narratives that would reflect the working-life diversity, cultures, energy and dimensions of cities in Africa.

This is an alternative, innovative, realistic and professional African perspective. All the photographers reside in Nairobi and grew up or now call Nairobi “home”. This aesthetic has now been captured.

Fundet via Africa Unchained.

Feltnoter fra en ekspedition i Congo 1905-1906

Den amerikanske antropolog Frederick Starr deltog i 1905-1906 i en ekspedition i det daværende Belgisk Congo. Her førte har dagbøger og disse er blevet transskriberet og er tilgængelige via American Museum of Natural History.

Museet skriver følgende på webstedet:

American Anthropologist Frederick Starr joined the missionary/explorer Samuel Verner on a collecting expedition to the Congo from 1905-1906. He collected nearly 5000 artifacts including musical instruments, shields, baskets, masks, stools and games that have become part of the Museum’s collection of material culture from the Congo region. During his year in Africa, Starr kept a detailed field diary, housed at the University of Chicago Library, where he recorded his daily observations, lists of people he encountered, as well as descriptions of the artifacts he collected. Starr’s field notes relating to the AMNH collection have been transcribed and linked to the artifacts, and are accessible online.
In addition, from 2003 to 2005 interns in the Division of Anthropology also transcribed passages from Starr’s twelve field notebooks that describe contextual ethnographic information relating to the Congo, including such themes as language, body adornment, architecture, dance, religion, as well as details of Starr’s travels throughout the Congo. This diary is available online, searchable by a notebook number or subject, and can be a valuable research tool for anyone interested in Frederick Starr, his collection and collecting habits, the people of the Congo, and the historical events taking place during the early 20th century.

Se dagbøgerne her.

Se også de næsten 5000 genstande som ekspeditionen indsamlede.