Daewoo tøver i Madagaskar

Den seneste tids uroligheder i Madagaskar forsinker muligvis det sydkoreanske firma Daewoos landbrugsprojekt, som jeg tidligere har omtalt.

Daewoo har lejet er område 1,3 millioner hektar, som det vil tilplante med majs som skal eksporteres til Sydkorea. Desuden planlægger firmaet at tilplante 300.000 hektar med oliepalmer, som skal bruges til at producere biobrændstof.

BBC skriver, at firmaet overvejer at vente med at gå i gang med projektet på grund af de voldsomme uroligheder, der har kostet i hvert fald 125 mennesker livet.

En af årsagerne til urolighederne er stridigheder mellem landets præsident Marc Ravalomanana og lederen af oppositionspartiet Tanora malaGasy Vonona (engelsk: Young Malagasies Determined) Andry Rajoelina, der også indtil for nylig var borgmester i hovedstaden Antananarivo. Han er desuden tidligere dj. BBC har lavet et portræt af ham. Stridighederne har bund i en voksende utilfredshed blandt store dele af befolkning med stigende forskel på rig og fattig i landet. Præsidenten har liberaliseret landet og det har resulteret i en stigning i udenlandske investeringer, som for eksempel Daewoos. Som det er tilfældet mange andre steder ser de fattige ikke meget til de udenlandske investeringer og føler sig derfor snydt i en eller anden grad.

Ifølge BBC er præsidenten tilhænger af aftalen med Daewoo, fordi han mener det vil skabe arbejdspladser, mens borgmesteren er modstander af den, fordi han mener, at mange bønder vil miste kontrollen over deres jord.

Mere om urolighederne fra IRIN News.

Advertisements

2 responses to “Daewoo tøver i Madagaskar

  1. Pingback: Daewoo-aftale droppet i Madagaskar « Ind i Afrika

  2. Pingback: Der er ikke meget ubrugt land i Afrika « Ind i Afrika

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s