Afrikanske dragter og stammekrige

Jeg skal til at skrive mit speciale på Center for Afrikastudier, hvilket nok skal blive interessant. Emnet er de danske dagblades fremstilling af Afrika, hvilket giver mig mulighed for at kombinere mine to studier – journalistikken og Afrikastudierne.

Min plan er, at jeg vil analysere en række artikler fra to forskellige dagblade. Jeg vil blandt andet kigge på ordvalget i artiklerne. Et godt eksempel på det jeg interesserer mig for bragte Information den 23. april i artiklen “Afrikas milde jernlady“.

Artiklen er et interview med Liberias præsident Ellen Johnson-Sirleaf, der var i København i anledning af det første møde i den danske Afrikakommission. Interviewet er der ikke noget i vejen med – det er et helt almindeligt interview med en udenlandsk statsleder. Det specielle er at hun beskrives således:

Som Ellen Johnson-Sirleaf sidder med sin ranke holdning og farvestrålende afrikanske dragt (min fremhævning), udstråler hun mere mildhed og værdighed end barsk kølighed.

Hvad pokker er en “afrikansk dragt”?

Senere i artiklen står der:

Borgerkrigen i Liberia er en af de mere uhyggelige blandt Afrikas stammekrige (min fremhævning) med narkoafhængige børnesoldater, lemlæstelser, myrderier af civile, plyndringer og skånselsløse krigsherrer.

Her lyder det som om alle krige i Afrika er stammekrige, hvilket er tvivlsomt, selv hvis man kan gå med til at der findes krige, som man med rimelighed kan kalde stammekrige. Hvad er en stammekrig? Hvis grupper, der kommer fra to forskellige etniske grupper havner i en voldelig konflikt over adgangen til for eksempel vand eller landbrugsjord, er det så en stammekrig?

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s