Skaterpark i Kampala

I bydelen Kitintale i Ugandas hovedstad Kampala ligger der en skaterpark. Den er bygget i efteråret 2006 af medlemmerne af Uganda Skateboard Union med håndkraft. Forløberen var en enkelt rampe, der blev bygget i vinteren 2005.

Til at begynde med rådede medlemmerne kun over to skateboards, som de havde fået af et stormagasin i byen. Sikkerhedsudstyr manglede de også.

De eksperimenterede med at bygge deres egne boards og lave sikkerhedsudstyr af blade, som de bandt om knæene og albuerne.

Senere har foreningen fået donationer fra skaterlegenden Tony Hawks fond og Christian Skaters (ja, sådan nogle findes der altså), så nu har medlemmerne en del flere boards og andet udstyr at gøre godt med.

Uganda Skateboard Unions websted er der blandt andet billeder fra byggeriet og livet på og omkring skaterparken. Der er også en weblog, hvor man kan følge med i foreningens og medlemmernes aktiviteter.

I skrivende stund er det seneste nyt, at en af parkens ramper, half pipe’en, er gået i stykker og for at få midler til at genopbygge den søger foreningen støtte fra offentligheden.

Alle billederne er fra Uganda Skateboard Unions websted.

Den schweiziske fotograf Yann Gross har lavet en billedserie af skaterne og skaterparken.

Fundet via AFRICA.VISUAL_MEDIA

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s