For at gøre tingene lidt mere simple – i mit hoved i hvert fald – har jeg flyttet “Ind i Afrika” fra domænenavnet lauritsbaadholdt.wordpress.com til indiafrika.wordpress.com – altså ind i afrika i stedet for laurits baad holdt.
Bortset fra det er der ikke ændret noget på bloggen.
Udgivet i Uncategorized
Nairobi har fået et fysisk mødested for byens voksende miljø af web-udviklere, bloggere og it-entreprenører. Stedet hedder iHub og det åbnede onsdag den 3. marts.
På iHubs websted skriver folkene bag blandt andet dette om motivationen for at etablere stedet:
From the onset we had the idea of having a central location where guys could come in and utilize fast internet, access local servers to test out their applications while bouncing off ideas with each other. The goal was to create an environment where (hopefully) cool world class products could be developed and sustained. There are many great developers around but many complain about access to bandwidth and servers. In addition to this, many business people looking for software are sometimes at a loss when it comes to tracking down good developers. The iHub will be the place to be for all these people.iHub is a realization of this, and I’m really excited about what will be happening after the March 3rd launch. It is quite an experiment, and the iHub advisors admittedly do not have all the answers to some of the questions being posed by many. However it is worth doing, and I guess learning shall be done as it evolves.
Global Voices har en god opsamling af blogosfærens modtagelse af iHub.
KTV har denne rapportage fra åbningen:
Da Angola fik tildelt det nyligt overståede afrikanske mesterskab i fodbold – Cup of African Nations 2010 – var det nok planen, at de mange fodboldkampe og den glade stemning omkring kampene skulle give Angolas brand et skub i den positive retning.
Så da holdet fra Togo blev overfaldet og derefter rejste hjem uden at spille sine kampe, gav det naturligvis en del dårlig omtale. Og mon ikke om dårlig omtale i denne sammenhæng faktisk er værre end ingen omtale?
Der gik ikke lang tid efter overfaldet, før nogle begyndte at spørge, om det nu var sikkert nok at holde verdensmesterskabet i fodbold i Sydafrika til sommer. Logikken synes at være den, at når et deltagende hold i en fodboldturnering kunne blive overfald ét sted på det afrikanske kontinent, så må det også kunne ske andre steder. Fra andre sider blev det dog hurtigt påpeget, at Angola og Sydafrika er to meget forskellige lande. Sydafrika har godt nok en meget høj grad af kriminalitet men det kan ikke sammenlignes med Angola, der er hårdt mærket af årtiers borgerkrig.
Ifølge en artikel på BBC online var overfaldet på det togolesiske hold ikke det eneste problem. Dårlige hoteller og kaotisk trafik var nogle af de emner, som de udenlandske gæster talte meget om, skriver BBC.
I artiklen beklager en rejsearrangør sig over landets rigide og bureaukratiske visumregler og det høje prisniveau. Ifølge artiklen kan et hotelværelse i Luanda nemt koste 600 amerikanske dollars for en enkelt overnatning. Det høje prisniveau hænger sammen med at Luanda er en olieby, hvor der er folk og firmaer, der er rede til at betale priserne. Turister med almindelige budgetter holder sig derimod tilbage og derfor var der også mange ledige tilskuerpladser til de fleste af kampene i turneringen.
Tiden må vise hvad Angola fik ud af værtsskabet. Umiddelbart ser det ikke så godt ud – sikkerheden er mangelfuld og turisterne blev væk.
Jeg vil tillade mig at konkludere, at Angola var for tidligt ude med et værtsskab for en international sportsbegivenhed. Skulle Cup of African Nations 2010 havde hjulpet på landets brand, så skulle arrangementet og hele infrastrukturen omkring det have fungeret bedre.
Det nytter ikke meget at forsøge en branding-kampagne, hvis det man vil brande ikke duer. Det gælder både for produkter og for lande.
Middelklassen er ikke det, der springer i øjnene i de fleste afrikanske lande. Størstedelen af befolkningerne er fattige, en del er ekstremt fattige og enkelte er meget rige. Men der er altså også en spirende middelklasse.
Classes Moyennes en Afrique/Middle Classes in Africa er et nytænkende projekt, der undersøger middelklasserne i en række afrikanske lande.
Ideen er at kombinere fotojournalistik og akademisk arbejde. Den franske fotojournalist Joan Bardeletti, der er idémanden til projektet, har siden 2008 rejst rundt i Afrika for at skildre middelklasserne i blandt andet Kenya, Elfenbenskysten og Mozambique.
Samtidig er en række akademikere fra de tre lande og Frankrig i færd med at undersøge fænomenet “afrikansk middelklasse”.
Indtil videre kan man se billeder fra Kenya og Elfenbenskysten.
Fundet via Scarlett Lion
Tagget økonomi, elfenbenskysten, foto, kenya, mozambique
Africa Knows er titlen på et projekt, der forsøger at re-brande Afrika ved hjælp af billeder. Det bliver udtrykt således:
Our Purpose: To tell a different story about Africa. The Re-branding of Africa.
The story everyone knows and yet no one knows. Africa Knows is about the challenges, triumphs, dreams and nightmares of being an African in a 21st century city that is straddling several revolutions at the same time – the technological revolution, the agricultural revolution, a democratic resurgence and a post-colonial identity crisis complicated by old ethnic tensions.
Billederne viser steder, begivenheder og folk i almindelige situationer og kan opfattes som en hyldest til både det smukke og unikke og det helt almindelige hverdagsliv.
Udsnit af forsiden på Africa Knows
Bag projektet står Sheila Ochugboju og Joshua Wanyama. De er begyndt med billeder fra Kenya med har planer om at brede sig ud til resten af Afrika med tiden.
I følge avisen The East African vil den rwandiske hovedstad Kigali omkring marts være dækket af en trådløst netværk.
Kigali will soon go wireless after the government launched a $7.66 million wireless broadband (WiBro) facility that is set to make it the first “hot spot” capital city in Africa.
Korea Telecom clinched the $7.66 million deal in 2007 from the Rwandan government to build an infrastructure for the WiBro technology-based network.
The facility, whose infrastructure been under construction for the past two years, will go commercial in three months.
The wireless Internet facility was built by Korea Telecom, South Korea’s largest fixed-line telephone operator and second-largest mobile carrier.
Fundet via Tech Masai.
Udsigt over Kibera.
I november 2009 begyndte arbejdet med at skabe det første kort over Kibera, der er en af Nairobis slumområder. Muligvis er Kibera endda Afrikas største slumområde.
Slumbyerne er ofte der, hvor tilflyttere fra landet begynder deres tilværelse som storbyboere, for der er få eller ingen byggereglementer og der bliver sikkert heller ikke krævet skatter op. Kan man finde en ubebygget plet og nogle byggematerialer, så kan man bygge et hus og føje sig til det flertal af Jordens indbyggere, der bor i byer.
Netop denne bevægelse – fra land til by – er massiv i mange afrikanske lande. Slumbyerne vokser altså hele tiden og derfor er der sjældent overblik over hvor mange der bor i dem.
Slumbyer er uformelle byer. Det betyder at der ofte ikke foregår den store planlægning og at infrastrukturen derfor er mere mangelfuld end den er i de formelle byer.
Den manglende planlægning betyder også, at der kke findes nogle ordentlige kort over disse slumbyer. Men det har en gruppe kortlægnings-aktivister altså nu rådet bod på i Kibera.
Kort over Nairobi, hvor Kibera blot er en “hvid plet”. Kortudsnittet er fra OpenStreetMap.
Kort over Kibera fra MapKibera.org.
Det er gruppen OpenStreetMap, der står bag initiativet. På MapKibera.org kan man blandt andet læse følgende:
Kibera is the largest slum in Africa, situated in Nairobi, Kenya. Many UN agencies, including UN-HABITAT, US Government agencies such as USAID, and NGOs, like Carolina for Kibera, have presence nearby in Nairobi, and as a result, Kibera is one of the most well known, researched, and serviced slums anywhere. Despite this focus, Kibera remains literally a blank spot on the map, its patterns of traffic, scarce water resources, limited medial facilities, etc. remain invisible to the outside world, and residents themselves. Without basic knowledge of the geography of Kibera it is impossible to have an informed discussion on how to improve the lives of residents of Kibera.
Videointerview med en af kortlæggerne, Douglas Namale, der blandt andet forklarer, hvorfor det er vigtigt at få skabt et kort over Kibera.
Se en præsentation af MapKibera på SlideShare og flere videoer på YouTube.
VEDA er en nigeriansk computerproducent.
Læs mere på firmaets websted.
Fundet via Timbuktu Chronicles.
I bydelen Kitintale i Ugandas hovedstad Kampala ligger der en skaterpark. Den er bygget i efteråret 2006 af medlemmerne af Uganda Skateboard Union med håndkraft. Forløberen var en enkelt rampe, der blev bygget i vinteren 2005.
Til at begynde med rådede medlemmerne kun over to skateboards, som de havde fået af et stormagasin i byen. Sikkerhedsudstyr manglede de også.
De eksperimenterede med at bygge deres egne boards og lave sikkerhedsudstyr af blade, som de bandt om knæene og albuerne.
Senere har foreningen fået donationer fra skaterlegenden Tony Hawks fond og Christian Skaters (ja, sådan nogle findes der altså), så nu har medlemmerne en del flere boards og andet udstyr at gøre godt med.
På Uganda Skateboard Unions websted er der blandt andet billeder fra byggeriet og livet på og omkring skaterparken. Der er også en weblog, hvor man kan følge med i foreningens og medlemmernes aktiviteter.
I skrivende stund er det seneste nyt, at en af parkens ramper, half pipe’en, er gået i stykker og for at få midler til at genopbygge den søger foreningen støtte fra offentligheden.
Alle billederne er fra Uganda Skateboard Unions websted.
Den schweiziske fotograf Yann Gross har lavet en billedserie af skaterne og skaterparken.
Fundet via AFRICA.VISUAL_MEDIA
Den nigerianske miljøaktivist Newton Chukwukadibia Jibunoh er på trapperne med et reality show til nigeriansk tv med fokus på global opvarmning. Showet hedder Desert Warriors og på dets websted beskrives det således:
The 50 selected participants will be invited to become contestants on The Endurance Reality show in Agadez, Niger. They will join the Nigerian ambassador to Niger Republic, and will work with officials of the Republic of Niger’s Ministry of Environment on various greening projects, community services and endurance exercises.
While in Agadez, the participants will be put through various endurance exercises, physical fitness challenges, discipline tests, social comportment and driving skills tests. The challenges will be filmed and later transmitted on LTV, Silverbird TV and TVC in Lagos. The show will also air on various TV stations in Niger to show how the participants are faring. During the show, viewers will be able to vote via sms on which of the contestants they would like to eliminate or keep. The final decision on whom to be eliminated will be made by a panel of judges.
Eventually, the remaining 15 contestants will become official Desert Warriors and will set off on an Expedition. During the expedition, the participants will drive from Nigeria to the United Kingdom across the Sahara desert by road. The Desert Warriors will also receive prizes including a Suzuki jeep as well as monetary awards. All 15 Desert warriors will become Lagos state Environment ambassadors and will be honoured at a ceremony in London.
Læs mere om Desert Warriors her.
Læs mere om Newton Chukwukadibia Jibunoh her.
Fundet via Media News fra European Journalism Centre.
